Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Surf Café ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Velkommen til Surf Café på Marselisborg Havn, hvor menuen står på lækre, simple retter, god kaffe og hang-loose surferstemning.

Hos Surf Café får du mere end blot et spisested – det er et mødested, hvor hygge og surfkultur sætter dagsordenen. Slap af og nyd den smukke havudsigt. Særligt om sommeren åbner de op for deres skønne terrasse med strandstemning, sand og liggestole. Kom forbi med hele familien!
 

Afslappet surf-vibe med plads til hele familien

Surf Café byder gæstesejlere, pladshavere og alle besøgende på Marselisborg Lystbådehavn velkommen med en afslappet surf-vibe, der sætter tonen for en hyggelig og uformel oplevelse. Inspireret af strandlivet og surfkulturen skaber cafeens indretning en afslappende atmosfære, hvor du kan slappe af med venner og familie, eller nyde en solo stund med god mad og god stemning. Stemningen er uformel og der er plads til alle.
 

Strandmenu og god kaffe

Surf Café byder på lette anretninger som panini, fiskeburger og sprøde salater. I weekenden kan du også svinge forbi og prøve surferens favorit morgenmad – nemlig brunch, som passer perfekt sammen med Surf Cafés hjemmelavede smoothies. Og selvfølgelig en lækker kop kaffe, som Surf Café brygger med kærlighed og ekspertise. Er du på farten kan du også bestille Surf Cafés lækkerier som takeaway, eller bare snuppe en kaffe to-go. Dertil er der også tænkt på de mindste med en børnemenu. Du kan fx spise Surf & Turf Fajitas: Hvidløgsmarinerede tigerrejer og oksemørbrad i lækker tortilla. Eller hvad med Hawaii fish taco med friteret hvidfisk, avocado og chillidressing.
 

Marselisborg havn – én af Danmarks flotteste havne

Kig dig omkring på Marselisborg havn, en lækker og topmoderne lystbådehavn, når du besøger Surf Café. Havnen huser 450 både, så der er nok at kigge på. På promenaden er der også masser af liv og fede forretninger. Surf Café er altså det helt oplagte sted at holde en lille pause fra hverdagens trummerum, nyde en god kaffe med vennerne, snuppe en frisk smoothie med på farten eller spise en middag med kig til den flotte havn.
 

 

I alt 47 anmeldelser

+ Flere anmeldelser